Børnepsykologiske undersøgelser

Jeg tilbyder grundige og fagligt funderede børnepsykologiske undersøgelser til både private personer og kommunale instanser. Undersøgelserne tilpasses det enkelte barns behov og formålet med henvendelsen – hvad enten det drejer sig om bekymringer omkring trivsel, udvikling, læring eller adfærd.

For kommuner udføres undersøgelserne ofte som led i en børnefaglig undersøgelse eller i forbindelse med sager, hvor der er behov for en dybere psykologisk vurdering af barnets ressourcer og udfordringer. Undersøgelserne kan indgå som en del af grundlaget for videre foranstaltninger eller støttetiltag.

Private forældre eller værger kan også henvende sig direkte, eksempelvis ved behov for en second opinion, støtte i skole- eller institutionssammenhæng eller ved ønske om afklaring i forhold til barnets udvikling og trivsel.

Undersøgelserne udføres af autoriseret psykolog med specialisering i børnepsykologi, og de inkluderer typisk samtaler, observationer, testning og samarbejde med relevante fagpersoner omkring barnet.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe jer videre.