Jeg tilbyder tilknytningsundersøgelser for kommunale instanser, udført i overensstemmelse med Socialstyrelsens retningslinjer. Undersøgelserne har til formål at belyse kvaliteten af barnets tilknytning til en eller flere omsorgspersoner samt vurdere den følelsesmæssige kontakt, samspillet og barnets behov for tryghed og stabilitet.
Undersøgelserne indgår typisk som en del af en børnefaglig undersøgelse eller i sager, hvor der skal træffes beslutninger om barnets fremtidige omsorgsrammer, fx ved anbringelse eller valg af plejefamilie.
Arbejdet tilrettelægges med afsæt i forskningsbaserede metoder og testredskaber samt gennemføres med høj grad af faglig etik og respekt for barnets tarv. Der indgår som regel observationer, strukturerede interviews og samspilsanalyser som led i vurderingen.
Undersøgelserne udarbejdes af autoriseret psykolog med særlig erfaring inden for tilknytning, udviklingspsykologi og tværfagligt samarbejde i børnesager.
For yderligere information eller forespørgsel om samarbejde, er I meget velkomne til at kontakte mig.