Jeg tilbyder supervision til psykologer og pædagogisk personale med afsæt i en systemisk og mentaliseringsbaseret ramme. Supervisionen tager udgangspunkt i den konkrete praksis og de udfordringer, som fagpersonalet møder i arbejdet med børn, unge og familier – med fokus på at skabe refleksion, faglig udvikling og øget forståelse for samspil og relationelle dynamikker.
Den systemiske tilgang bidrager med blik for kontekst, mønstre og relationer, mens den mentaliseringsbaserede forståelse understøtter evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande – som en central forudsætning for meningsfuldt pædagogisk og behandlingsmæssigt arbejde.
Supervisionen tilpasses deltagernes behov og kan tilbydes individuelt eller i grupper – både som faglig sparring, case-supervision eller mere procesorienteret udviklingsarbejde.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om rammer, indhold og mulige forløb.